AG3 SP3 Devons Dark Kvickly Quick (Quickly)    

 x
LP1 LP2 High Working B C Bonus (Bonus)


Det bedste fra 2 verdener! Quickly og hendes linjer (søskende og børn) beviser gang på gang deres værd i agility verdenen, og Bonus er et natur talent inden for lydighed, lige som resten af sin familie! Hvoraf hans mor Casey og onkel Tiger har været at finde til diverse mesterskaber de senere år!

Dog skal det understreges at netop begge hunde, og deres linjer, er kendt for deres evne til alsidig sport, de er pleasende og arbejdsivrige, og tænder på samspillet mellem dem og føren, derfor er det muligt at dyrke alle former for sport med disse hunde! Det skal nødvendigvis ikke gå i vild høj fart som på en agility bane hele tiden, men en ivrig plads kan udvises med samme arbejdsglæde!


                                             Sundhed:

                    Quickly:                                        Bonus:
                         . Højde : 49 cm                               . Højde : 51 cm
                         . 16 kg                                             . 19 kg
                         . Fuldt tandsæt                              . Fuldt tandsæt
                         . HD: A/A                                       . HD: A/A
                         . AD: 0/0                                          . AD: 0/0  
                         . OCD: intet påvist (fri)                 . OCD: intet påvist (fri) 

                         . Genetisk fri for CEA                    . DNA test er ved at blive lavet
                         . Genetisk fri for TNS

{youtube}5qlYDD7o61c{/youtube}

Lidt om den skønne mor:
Quickly er en tæve der er i stor kontakt med sine hyrde gener, hun hyrder gerne på resten af flokken når de løber og leger. Hun er en aktiv pige, men kan godt nu (4 år) gå nogle dage uden den store aktivering. Hun elsker at arbejde, og vil arbejde med alle som har legetøjet, og i sær hvis der er en agilitybane ;) Bonus ejer Siri, og andre hvalpe interesserede har forsøgt at arbejde med hende, og ved positiv træning er Quickly ligeglad med hvem det er sammen med, hun elsker at please!
Hun lærer så utrolig hurtigt, og har givet dette videre til sine tidligere 2 kuld! Hun har stort set altid haft kontrol over sin krop og motorik, og har aldrig været hvalpe blød i kroppen som ellers normalt ses ved de større racer. Quickly har ikke været i den samme "umortoriske alder" som vores andre border collier, hun har fra start været bygget til fart. Hun ser lille ud, men er den største af vores tæver, og måler 49 cm på højeste punkt på skuldrene.

Quickly arbejder både med mig (Natasha) og Helle, og hun er lige opmærksomme på os begge, og selvom vi skifter i samme trænings sektion, er hun på den som har legetøjet og står på banen, og utrolig fokuseret på at please! Hun kan stoppe hurtigt op og accelerere hurtigt igen, lige som sin far Zac. Se flere billeder og videoer af ham her.

En af Quicklys store egenskaber er, at hun kan slappe af når hun ikke selv er på! Hun har en fantastisk "tænd-sluk" evne, hun er på - når hun er på, og ellers kan hun godt forholde sig roligt. Og tænder ikke op på at folk arbejder tæt omkring hende, men har kun øje på sin føre!

Hun er en drømme hund at arbejde med, og vil bare blive ved og ved og ved og........! Det skal man dog huske når man træner, og at man selv er nødt til at sætte begrænsningen. Quickly arbejder gerne meget tæt på føre, og "klistre" let, som vi kalder det i agility. Hun er meget obs på føren, og vil gerne kunne have øjenkontakt hele tiden, derfor er det vigtigt med et match til hende, hvor hanhunden gerne søger fra føren, og har en lidt større "normal" radius til føren. Dette er selvfølgelig et trænings spørgsmål, som vi i starten bare ikke har været gode nok til at spotte i starten, da hendes hvalpe er blevet trænet med en anden tvist af fremadsendelser, da man har den gratis "tætte" handling og opmærksomhed lidt mere foræret i Quicklys linje.
Se videoer af hende her

I kan læse mere om skønne Q her på hendes side :) 

Siri siger om Bonus:

Bonus måtte jeg eje - og det var kun ham jeg ville have! Han er alt det jeg ønsker i en hund! Men han er også meget hund, rent træningsmæssigt, og ikke egnet til en uerfaren fører.

Fysisk er han perfekt ift mine ønsker. Ikke særligt stor, men kompakt og stærk. Har aldrig haft en hund før der er så stærk og kraftfuld. Han kan vende på en 25-øre og kan sætte af i et indkald så jeg er bekymret for om han får skader. Alt hvad han gør, det gør han meget! 
Mentalt er han moderat - ikke meget blød og ikke meget stærk. Altid samarbejdsvillig og med et fantastisk fokus. Han er intens i alt han laver og kører højt i arbejdsstress. Han kan have tendens til at blive låst mentalt hvis han kører for højt, så det er altid en balancegang hvordan jeg belønner. Han har masser af "kamp" som svenskerne kalder det. Enormt høj genstandsinteresse. 
Han er eminent på får. Har ro, moderat eye og er virkelig vedholdende. Jeg har store forhåbninger til ham ift hyrdning! 
Generelt er han en fantastisk hund! Jeg er totalt vild med ham. Men han er også meget hund og kræver at man tænker sig om.

På fårene har han meget flot naturlig stil. Han er drivende men med fine flankeringer. Han fornemmer fint dyrene, læser dem og afstemmer tempo og pres. Han er hurtig og præcis. Han viger ikke hvis fårene presser ham og han har aldrig bidt. 

Han har fantastisk sind. Altid glad og altid klar på at arbejde. Komplet uproblematisk mentalitet. Fin med alle andre hunde (også fertile hanhunde) og ingen usikkerhed overfor hverken hunde eller miljø. Han er social og udadvendt - ikke reserveret!
Helt cool med andre hanhunde og har aldrig problemer med fokus. det er begrænset hvad jeg har trænet med løbske tæver efter han er blevet kønsmoden - han er først lige begyndt at lette ben Humørikonet smile han har et medfødt fantastisk fokus - som jeg naturligvis har dyrket. Men det var klart genetisk. Han hilser eksempelvis slet ikke på opdrætter hvis han arbejder. Han ser hende ikke engang! Det var jeg meget forundret over i starten, men når han arbejder så arbejder han! Han er moderat social med mennesker - altså helt normal men ikke oversocial. 
Han reagerer ikke på nye eller fremmede ting. Det har jeg aldrig oplevet. Han er heller aldrig blevet forskrækket (udover den ene gang jeg har tabt en tallerken i hovedet på ham) Humørikonet grin Han virker indtil videre til at have en sund psyke og virker meget stabil.

Han er meget arbejdsivrig! Det er både hans helt store styrke og også vores udfordring 
Lidt mere som måske er relevant for agilityfolk: han er helt enormt stærk. Har aldrig haft så eksplosiv, hurtig og stærk en hund. Han kan vende på en tallerken og kan løbe op ad vægge og vende  han er simpelthen så hurtig og stærk motorisk. Det har han været nærmest siden han var hvalp. Han har aldrig været blød eller umoden i kroppen.

Han er en drøm at arbejde med. Han er meget intens, har meget tempo og kører højt i arbejdsstress. Han kan arbejde længe uden at køre død eller blive overtændt og har en fin sluk-knap. 

Kombinationen:

Nu efter Quicklys 2 kuld, mener vi at have fundet det helt rette match til Quickly :) Vi forventer en masse glade og samarbejdsvillige hunde, som arbejder med højt drive, og nemt kan tænde, men stadig har hovedet med i deres arbejde. Vi forventer pleasende hunde, som vil søge samarbejdet frem for egen handling. Vi forventer dog at disse hvalpe vil kører højt, men derfor også egner sig til elite sports, dog håber vi den berømte tænd-sluk knap bliver direkte nedarvet via forældrene, så de vil uden problemer egne sig til livet i en familie ved siden af.
Hvalpene vil kun blive solgt til folk, som vil bruge dem til en form for aktivitet. Om det er hyrdning, rally, lydighed, dogdancins (osv.) eller agility, er ikke vigtigt, men de skal aktiveres, og bruges i en aktivitet, hvor de får brugt nogle hjerneceller :)

Begge forældre er perfekt bygget, en god vinkling i skuldrene, hjælper til både acceleration til lige strækninger, men også evnen i at springe kort og lave små buer. Begge hunde er eksplosive, men lette i deres bevægelser, og begge med super springteknik!
Vi forventer ikke den store pels, da hverken Quickly eller Bonus har "udstilling" pels, men moderat langt og nemt at holde!
Farverne vil være stort set 50% sort tric og 50% brun tric, og derved 50% for at der kommer mottled, og en lille chance for saddle og brindle...

Bonus stamtavle