Mit navn er Natasha Petrine Gjerulff Jensen, og er født den 25. august 1989. Jeg fik min første hund da jeg var 6 år, og begyndte at løbe agility da jeg var 7 :) Min elskede lille terrie/puddel blanding, Miko, og jeg var uadskillelige, og vi lavede alt sammen :) Men verdens mester blev hun dog aldrig ;) Hun var ikke helt enig i at agility var hendes sport, og synes mere om "sofa-sporten"... ;) Hun var en rigtig putter, men hun elskede mig, og ville derfor gøre alt for at gøre mig glad, og vi luntede lidt agility sammen :) Mike synes da det var meget hyggeligt, og vi nåede også at rykke i kl. 3, men hun fik desværre tit tidsfejl, selvom vi næsten altid var fejlfrie. Hun var dog med til at vinde nogle sydhavs-cupper, da hun jo var en fin hold-hund :)
Jeg har gået i Nysted Folkeskole fra 0.-9. klasse, og kom så på Gundslevholm efterskole i 10. klasse, hvilket var et super fedt år :D Men jeg var dog hjemme hos hundene, og til stævner de fleste weekender, de var savnet meget! Jeg blev student i 2009, med et 12 i huen :D Totalt stolt! Jeg besluttede derefter at jeg skulle have et fri år fra skolen, og ville arbejde lidt.. Jeg fik arbejde som handicap hjælper, hos Mike, en ungdreng med muskelsvind. Og det var jeg bare så glad for i det 1½ år jeg arbejdede der!! Det var meget svært at tage den beslutning at stoppe og starte skole, men både min egen familie og Mike's familie synes jeg skulle få en uddannelse, så kunne jeg jo altid komme tilbage hvis det var ;) Mike var med oppe og hente Cider som 8 uger, og de er den dag i dag bedste venner :D
Cider eeelsker Mike, og han får massere af kys når hun ser ham! Det er så herligt!! Jeg er i februar 2011, startet på fysioterapeut uddannelsen i Næstved, og er utrolig glad for det! Min drøm er at overføre min viden, og videreuddanne mig til dyre-fysioterapeut når jeg er færdig. Da mange nok ved er det ikke det nemmeste at finde en billig lejlighed, men god plads til mig og 3 hunde i grønlige omgivelser... Og efter at være skrevet op forskellige steder, tog mine forældre og jeg en snak, og blev enige om at det nok var nemmere at købe et hus :D Så vi fik ja fra banken, fandt et hus og købte det :D
Der i midten i det hvide hus, startede Dennis og jeg vores familie. En flok på 6 hunde, en kat og en baby :) Vi boede lige overfor Menstrup kro, og det var nu meget hyggeligt, så vi var aldrig helt alene :) Selvom haven ikke var den agilitybane som vi drømte om, så var den nu god nok til at træne i, vi overlevede i hvert fald..
Jeg har altid haft meget med dyr at gøre, og havde også en lille Sheltlands Pony som pige.. Men både hund og hest var jo efterhånden lidt dyrt... Eftersom jeg blev mere og mere interesseret i agility, indså mine forældre at det nok betød ny hund, derfor fik jeg valget mellem en hund i konfirmationsgave, eller en hest. Jeg valgte hund, og jeg fik min skønne Doobi. Hvilket jeg tror mine forældre var glade for, for selvom hunde-sporten er dyr, kan det ikke sammenlignes med heste-sporten :)
Vi kiggede hos flere forskellige, men endte op med kennel Ahl, dem kendte vi også i forvejen, og var trygge ved at købe hos. Jeg var så heldig, at jeg fik den bedste hund i hele verden, nemlig Ahl's Dotti Deejay Doobi..!! :D
Doobi er min første rigtige agility konkurrence hund, og det var her sporten fik skovlen under mig og jeg blev bidt af den, og kan simpelthen ikke undvære den! Doobi har lært mig utrolig meget både på og uden for banen.
Miko var min puttehund, og Doobi min arbejds bi :) Doobi var rigtig morsyg, og var meget afhængig af mig! Vi har været som ying og yang fra dag et, og jeg har altid elsket at træne med hende! Men det gjorde også at hun var meget tæt knyttet til mig, hvilket aldrig før har vist sig som et problem. Men da jeg begyndte at arbejde som nattevagt, så lagde vi mærke til hvor meget hun savnede mig. Da hun valgte at ligge foran min dør og vente på mig, end at gå med mine forældre og resten af flokken i seng.
Doobi har givet mig utrolig mange store oplevelser. Vi har været på landsholdet 2. år i træk, 2008-2009, og det har været en stor oplevelser, og vi voksede begge meget. Doobi var før mere reserveret, som racen er kendt for, og gad ikke andre end sig selv og MIG. Hun blev meget bedre og kan med alle hunde og mennesker. Samtidig med at jeg udviklede mig og fik mere selvtillid, har hun også været under udvikling. Hun besidder en fantastisk ro og selvsikkerhed nu, og kan slappe af i stort set alle situationer.
Hun havde den ultimative tænd-sluk knap! Det eneste jeg var ked af med den hund, er at jeg ikke fik mere ud af hende, for jeg ville ønske jeg nu havde en at arbejde med som hende, hvor jeg selv var bedre.
Vi har dog opnået nogle titler, og vundet en del, læs mere om dette på hendes side! :D
HUN VAR EN ÉNER! Men fik desværre en hjerneblødning d. 8. september 2015, og sov ind alt for tidligt.....
Selvom mange måske mente det var sent at få sin overtagelses hund, når den "gamle" var 6 år, havde jeg haft det fint med at vente. Doobi var rigeligt for mig, og jeg havde meget at lære endnu. Jeg var skrevet op et andet sted, men der kom ingen hvalpe, jeg valgte at vente da jeg ikke stod og manglede en lige nu og her. Efter 1 års tid og stadig uden hvalp, begyndte jeg at tage med i mine overvejelser om hvalp.
Jeg vidste jeg i den nærmeste fremtid skulle strate uddannelse og flytte hjemmefra, og var det en tilværelse for en lille ny hvalp. Så jeg blev enig med mig selv om at det enten skulle være nu, eller slet ikke, og så måtte jeg vente nogle år med det.. Jeg gik og overvejde om jeg så ville have sheltie igen, for vidste at jeg ikke kunne få en som Doobi igen, så jeg tænkte lidt i andre racer. Men min drøm var at få en blå sheltie, og det gjorde ikke udvalget større, men jeg besluttede mig for det, og gik i gang med at lede. Min gode veninde Lene gjorde mig så opmærksom på, at der faktisk lå nogle 4 ugers blå hvalpe oppe hos kennel Shenaja, og jeg var straks inde og kigge på deres hjemmeside. Faren var Monty og moren kendte jeg ikke til. Og selvfølgelig var de søde, og jeg faldt for to af dem, en han og en tæve. Jeg havde besluttet mig for, at jeg ikke bare ville købe en nu til en hver pris, og forberedte mig på at det selvfølgelig ikke var de to, som jeg havde kigget på som var ledige, i det der var oplyst på hjemmesiden at kun to endnu ikke var afsat.
Jeg blev ved med at sige til mig selv, at det skulle virkelig være den rigtige hvalp, og ikke bare købe den første og den bedste. Jeg var også spændt på at se moren, da det betød meget for mig hvilket temperament hun havde. Det var helt overvældende at komme ind i deres hus, for det var tydeligt at ingen af deres sheltier havde læst deres racebeskrivelse. De var meget glade og søgte kontakt med det samme. Anja, moren, tog ens hjerte med storm, hun var så lille og fin, men samtidig vims og meget glad. Hvalpene var lige så tilllidsfulde, og ikke til at stå for. Det var ikke til at forstå at det var Primadonna og Qato som endnu ikke var solgt, for de var de mest frembrusende og var helt lige glad med stor armbevægelser og larm. De var fantastiakse de to ;)
Men jeg var meget i tvivl om jeg skulle have han eller tæve. Jeg havde dog også stadig en drøm om at avle, så pigen det blev :) Men heldigvis kunne Lene ikke stå for hannen, og hun overraskede mig så ugen efter med at hun havde købt ham. Så jeg kunne tit møde Qato og følge ham! Jeg er den dag i dag ikke i tvivl om, at jeg har valgte rigtigt. Prima er den rigtige for mig, og Qato for Lene.
Primadonna og Qato, de smukke søskende!
Primadonna er helt speciel i mit hjerte! Hun har været en udfordring til tider, men det har gjort en hver sejr endnu større!!
Doobi og Prima klar til fælles indkald
Primadonna er den sejeste lille hund, med det største ego :D Hun vil gerne selv bestemme, og hvis hun bare kan løbe stærkt så er hun glad ;) Det tog lidt tid før vi helt fik handlingen på plads. Hun er nemlig lidt svær at styre, da hun løber som en border collie og i starten havde svært ved at dreje ;) Hun var min hjertehund fra start!! Hun er en gude hund, vi har været igennem mange ting sammen, og det har kun knyttet os endnu mere sammen! Jeg glæder mig hver gang til at kunne træne med hende, og går altid glad fra træning, selvom vi måske ikke har fået løst alle sektionerne, så får hun mig stadig til at smile hele tiden :)
Vi har vundet flere mesterskaber, og mange titler, og topplaceringer til flere VM, EO og Nordiske mesterskaber, hun har et fantastisk drive, og jeg føler mig utrolig heldig at have haft en hund som hende, og alle de oplevelser hun har givet mig!
Læs mere om hende på hendes side :)
Cider er et lille luksus dyr :) Hun kom lige pludselig, selvom det ikke var meningen. Hun var bare så lækker at vi måtte eje hende. Hun har samme mor som Primadonna, Anja, som jeg er helt vild med, så der var ikke den store betænkelighed. Cider er vildt lærenem, og hvis man arbejder med hende, og hun ikke får kommandoen hurtigt nok kunne hun godt stresse op og gø lidt, som hvalp, da hun vil lave noget hele tiden. Men lige så snart man sætter kommando på, og beder hende om at arbejde, så arbejder hun, også da hun var hvalp og unghund, og sådan har det været fra starten. Positiv stress.. Og ville arbejde og følge og please udover det naturlige!
Cider er en hund som hviler utroligt meget i sig selv, hun føler sig hjemme alle steder, og behøver ingen til at underholde hende der hjemme, hun kan godt lege med sig selv :)
Cider 3 mdr. til venstre, og 4½ mdr. til højre.
Cider er bare sej! Hun overrasker mig hver gang vi træner! Hun er det klogeste og nemmeste at træne med ever! Vi kalder hende vores lille autist, da hun lærer lyn hurtigt! Hun elsker at arbejde, og jo tættere handling, jo federe synes hun at det er! Hun er en drøm, og er så opmærksom på mig hele tiden :)
Hun har verdens bedste temperament :D Hopper op af alle, og bliver helt vild hvis hun ser eller høre nogen hun kender.. Hun har også den fantastiske egenskab, at kunne arbejde koncentreret alle steder! Tager man legetøj eller mad frem, er hun på med det samme, og ser ikke hvad der er omkring hende...
Cider slog alle rekorder da hun startede stævner, rykkede op i klasse 3 på kun 3 stævner, var champion i den ene kategori på 9 stævner, og inden hun var 2 år, og den anden kort efter hun fyldte 2 år. I hendes første sæson og kun 2 ½ år gammel var hun på landsholdet, og var med til at vinde hold bronze til vm!
Mine 3 første sheltier, utrolig forskellige, men utrolig elskværdige på hver deres måder!!
Prima mit lille hjertebarn, var den første sheltie på kennelen vi forsøgte at lave hvalpe på.... Det var en svær start, men da hun fik sit første kuld, var jeg nødt til at beholde en! Jeg beholdte en tæve, lille Moviestar, som på mange måder ligner sin mor, og på andre måder er hun helt sin egen!
