Mystique du grand Champ d'Aubertans   aka. Mystique
x
Explosive Cashew With Eager to Work    aka. Cashew


8. marts 2022 startede Mystique med opblokning.
Mystiques fødsel gik i stå, og jeg tog til dyrlægen for at tjekke om hvalpene stadig havde det godt. Hvalpene havde det nogenlunde i maven, men deres hjertelyd var ikke super hurtig mere. Da det kan gå rigtig stærkt ned af bakke, og som dyrlægen sagde "den eneste måde at være helt sikker på hvordan de har det, er at tage dem ud". OG det viste sig at være helt den rigtige beslutning! Det samme sekund dyrlægen åbner op, springer livmoderen, og det blødte meget og hurtigt. Min dyrlæge er meget dygtig, og hun får det under kontrol, og redder både Mystique og alle 4 hvalpe.

Hun har lav blodprocent, og kommer hjem med drop og medicin. Mystique var stærk, og livede hurtigt op og opførte sig som en den perfekte nybagte mor, som bare nød sine lækre nye hvalpe.
Vi knus elskede disse hvalpe, de var helt igennem fantastiske, og havde alle de egenskaber vi ønskede! Denne kombination er helt fantastisk, og jeg blev nødt til at beholde i håb om at kunne bygge kennelens fremtid på! <3 Desværre måtte vi sige farvel til den blå dreng som 8 uger, da det viste sig at han havde en medfødt sjælden (ikke arvelig) hjertefejl. Xavior var helt igennem fantastisk, og kunen jeg have opereret ham, så havde jeg gjort det, desværre var denne sygdom ikke noget der kunne opereres.

Mystique fik 4 smukke hvalpe, 2 drenge og 2 piger.

Blue merle dreng, Xavior måtte vi desværre sige farvel til. RIP

Blue merle tæve, JubiLee; bor nu med Lene og Lillian i Farum, sammen med Hip Hop fra Shine x Sensei. Lene og jeg har et fantastisk samarbejde omkring Hip Hop, og vi fortsætter heldigvis også med JubiLee. Lene skal lave lidt agility og Hoopers med JubiLee.

Sort hvid tæve, Phoenix; bor nu hos Fiona og familie, sammen med Saimi fra Primadonne x Kite. Phoenix skal være Fionas nye agility hund.

Sort hvid dreng, Mimic; bor nu med Dana i Slovakiet, sammen med hendes 2 sheltie drenge. Mimic skal være Danas nye agility hund.