Amanda er født 30.4.1999, hos kennel Shamirosa. 1.9.08 mistede vi Amanda, hun havde desværre fået en blærehals tumor der lukkede for urinrøret.... der var ingen anden vej... Lidt for tideligt at tage afsked, kun 9½ år gammel.
Men hun havde det godt til det sidste, hun løb sine sidste agility løb, kun 3 uger før... tror ikke hun havde smerter, hun var frisk og gøende som sædvanlig, legede og fjollede.. Her er så stille nu, og tomt i ben-enden af sengen... snøft... Amanda er mors hund.... Amanda har trænet både lp, dch-progammet, lidt dog-dancing og primært agility. Vi har "kæmpet" meget med hendes temperament, hun har altid været en sky, og forsigtig hund på udebane, i starten betød det at hun løb langsommere når vi var til stævner end til træning, ærgerligt, dette blev dog bedre med årene, men hun er stadig meget forskellig på udebane og hjemme.
Hun kan pr. difination ikke lide fremmede, dette gælder både mennesker og fremmede hunde. Her kan hun godt være noget af en "bitch". Når hun så lærer folk at kende, så er det ok, og hun er en meget kærlig hund overfor os som hun kender.
Herhjemme vil hun gerne bestemme, og tager sommetider en kamp med Miko om hvem det nu er der ligger højest, men det er dog stadig Miko. Resten forsøger hun at styre med hård hånd, jo hun er en "bitch".
Hun har været svær at arbejde med, men har dog alligevel opnået en del flotte resultater.
Sjællandsmester 2 gange, Klubmester i mange år, Bestået lp1, nr. 2 i B-klassen ved et klubmesterskab. deltaget i FUFA DM, agility et år, 10 pl. deltaget i Dch DM i 5 år, bedste resultat er en 8. pl.
P.g.a. hendes noget svingende temperament har vi aldrig valgt at avle på hende... derudover har hun også strit-ører... Men udover det så er hun mors hund.... Hun er super god til klickertræning, er lynhurtig til at "regne den ud". Bl.a. har vi lige været på klickerkursus, hvor vi skulle lære hunden noget nyt, "en lille konkurrence", og Amanda vandt 1. pr. for at være den der fattede det hurtigst, vi trænede "elefanten", næsten 9 år gammel, så sig ikke at en gammel hund ikke kan lære nye tricks.
Hun kan rigtig mange tricks, men det med dogdancing fik vi ikke gjort mere ved, da jeg ikke kan finde ud af det med koreografi. Hun er super god til at gå spor, og elsker det.