Gjerulff a Bonus kiss for Blitzen   aka Kiss
x
LP1 LP2 LP3 DKLPCH Welshriverdee Rayder   aka Rayder

Read in english here



Kiss er efter Quickly og Bonus, og vores "Bonus" kuld. Bonus er en top lækker lydigheds hund, men en hel række talentfulde hunde bag sig, hans mor Casey har været verdens mester i lydighed i 2015! Quickly er vores ÉNER, fantastiske bc tæve, som besidder alle de kvaliteter vi ønsker i en bc, det er simpelthen intet vi ville ændre på hende! Bedst af alt, så har begge forældre det mest fantastiske sind g temperament, både over for mennesker og hunde! Kiss er efter en drømme kombination, og hvis muligt, så har hun et endnu bedre temperament end sine forældre !

Kiss en tænkende type, og en type som ikke brager afsted med hovedet under armen til at starte med, men lærer i starten med hovedet, og sætter fart under vejs...! Der skal ikke mange gentagelser til, før Kiss forstår opgaven, og hun sætter fart fra gang til gang! Kiss har en meget let og naturlig springteknik, og har helt fra sin indlærings periode aldrig haft tendens til at rive pinde! Hun kommer altid flot over, og kan lave de flotteste små buer, når hun vil, men vil dog helst gerne løbe stærkt ;)

Kiss er en smule anderledes end sin mor, hvor Quickly er meget "klistret" på en agility bane, og meget gerne vil være meget tæt på føren, er Kiss en løber. Hun søger gerne fra, og har et stort hyrde gen. Hun er fantastisk på får, og helt naturligt går hun i balance, og en drøm at arbejde med.

Læs mere om Kiss på hendes egen side her


Sundhed KISS

HD: A
AD: 0
OCD: fri
Mor Quickly har 20 hvalpe, 19/20 er fotograferet med samme resultat
Fuldt tandsæt
CEA bærer
TNS: fri
CL: fri
ECVO fri 2018
Højde: 48 cm
vægt: 16 kg



Rayder

Første gang vi mødte Rayder var hans første agility stævne, som deltager. Hallen var prop fyldt med stressede hunde og meget tæt befolket! Det var vigtigt for os at se ham, bedømme ham, og vurdere på egen hånd hvordan han taklede denne situation. Det første der skete da Rayder kom ind i hallen, var klassen gået igang, og indgangen var midt i slutningen af banen, så alle hundene kom ud i den retning... Det første Rayder mødte da han kom ind i hallen var at, en sort labrador kom lige op i hovedet på ham, og knurrede ! Rayder ignorerede det og kiggede i stedet op på Simone, hans ejer, og de gik videre... 

Rayder gik interesseret rundt, tændte op på atmosfæren, men blev ikke overtændt, og taklede det hele meget bedre end vandte agility hunde! Simone og Rayder trænede også lidt i hallen, og han havde et helt fantastisk fokus ! Den måde han kunne skifte fra at være tændt på atmosfæren, til det helt ensrettede fokus mod Simone, da hun bad om det var helt fantastisk! Se denne video, og bliv blæst bagover ! 


Vi føler os meget heldige over at være blevet godkendt til at bruge denne fantastiske hanhund!
Rayder er en fantastisk talentfuld lydighedshund, han er energisk, hurtig, eksplosiv, lærernem og pleasende! Han har en fantastisk linje, og mange talentfulde agilityhunde bag sig! Han linje er multi talentfuld !

Rayder bor til daglig ved Simone, men er ejet af Miriam :)
Læs her hvad Miriam fortæller om Rayder:

Rayder er en hund i stor mental balance. Han bekymrer sig hverken om sine omgivelser eller om andre hunde, børn og mennesker. Han er utrolig stabil mentalt. Det betyder at han kan trænes i ethvert miljø. Om det er i militært område med skud, i en agility hal fuld af larm og action eller midt i byen, han er ligeglad, han arbejder.
Han har en fantastisk on/off knap. Han kan trænes full speed og blive bedt om at lægge sig og slappe af, og han gør det. Det er en evne som er utrolig vigtig når man vil konkurrere og rejse meget, da det gør at hunden bevarer sin energi trods virvar omkring sig.
Rayder er meget seriøs omkring sit arbejde. Han har siden lille hvalp haft et kæmpe focus og interesse i at træne/arbejde. Det falder ham naturligt.  Han bevæger sig let og elegant og udstråler power og overlegenhed. Han har stor accelerations evne og en flot springstil.  Rayder dyrker ikke selv agility, men har i sin familie masser af fantastisk agility blod. 
Rayder er ikke nogen hård hund. Forstået på den måde at han er vældig dirigerbar og modtagelig for information. Han gør altid sit absolut bedste. Samtidig er han heller ikke blød da han sagtens tåler korrektion og at blive presset i sin træning. Selvfølgelig med måde.
I det daglige er Rayder en kærlig og glad hund som elsker at blive nusset og kælet med.

Følg Rayder her på facebook :)


Sundhed RAYDER

HD: B/A
AD: 0
OCD: fri
Fuldt tandsæt
CEA: fri
TNS: fri
CL: fri
MDR1: fri
SN: fri
ECVO fri 2018
IGS: fri
Højde: 52 cm
vægt: 16 kg

Far: SHSB 662509 Eiri Greme Gwen
Mor: LOP 507436 Never Never Land U’ Revenge
Sports and grade/class/level: Danish Obedience Champion in class2. Is now compeeting in obedience class3.


Forventninger om kommende hvalpe :

Disse hvalpe vil kun blive solgt til folk med kendskab til hunde med højt drive.
Vi forventer hunde som vil arbejde med intensitet, men stadig will to please!

Hvalpe/hunde som er utrolig lærenemme, men har derfor også brug for en plan fra start, da de dårlige vaner er lige så nemme at få indlært som de gode :) Begge forældre er initiativ rige, opfindsomme og vil egne sig godt inden for alle former for hundesport, hvor intensitet, hurtighed, eksplosivitet og samarbejde er i fokus. Begge hunde arbejder godt både tæt og med afstand til føren. Kiss har en del hyrde adfærd, og både Kiss og Rayder er fra hyrde linjer, derfor er der store chancer for at hvalpene også få et godt hyrde gen, afhængig af hvad hvalpene skal bruges til, bør man være obs på dette :) Begge hunde har både talentfulde agility og lydigheds hunde i linjerne, og som resten af familien en nem og smidig springteknik!
Vi har store forhåbninger om at, disse hvalpe vil have et stort potentiale, og det der "ekstra" som man leder efter i en hund der kan nå til toppen! 
Hvalpene vil kun blive solgt til de rette match, så tøv ikke med at tage kontakt, hvis du leder efter en fantastisk sports partner som altid er med på aktivitet! Vi ser meget frem til dette powerfulde kuld !!