Gjerulff a Bonus Kiss for blitzen
aka Kiss


Kiss er født d. 25. december 2015, en lille jule-prinsesse, og en smuk en af slagsen!

Brun tricolor mootled, lige som sin mor, men alligevel helt anden farve! Hun har en lækker brun farve på kroppen, og det smukkeste lysebrune hjerte i hovedet :)

Kiss er efter Quickly og Bonus, og vores "Bonus" kuld. Bonus er en top lækker lydigheds hund, men en hel række talentfulde hunde bag sig, ikke kun potentiale mæssigt, men en masse hunde med flere store titler, og beviset på at de kan levere under press. Det største er dog at hans mor Casey har været verdens mester i lydighed i 2015! Quickly er vores ÉNER, fantastiske bc tæve, som besidder alle de kvaliteter vi ønsker i en bc, det er simpelthen intet vi ville ændre på hende! Da dette kuld blev lavet, var det tiltænkt at skulle være Quicklys sidste kuld, og vi ønskede derfor brændende at kunne beholde hendes blod i kennelen, og ville gerne udstationere en tæve...

Kiss bor til daglig hos Ellen Agger, som også ejer Wave, fra Quicklys 1. kuld! Ellen har også altid haft en forkærlighed for Quickly, og knuselsker Wave, så hun sprang gerne til da vi gav hende tilbudet :) Ellen er super sød til at komme forbi med Kiss, og lade hende blive passet på kennelen, så hun er vant til at være der når hun en gang skal have hvalpe. Det er en kæmpe hjælp at vide Ellen ønsker samarbejdet, og også gør et stort arbejde ud af at få det til at fungere mest optimalt for Kiss i fremtiden! Kiss er en sød pige, og falder meget naturligt ind i flokken, så det havde måske slet ikke været nødvendigt med dette....

Kiss er en smule anderledes end sin mor, hvor Quickly er meget "klistret" på en agility bane, og meget gerne vil være meget tæt på føren, er Kiss en løber. Hun søger gerne fra, og har et stort hyrde gen. Hun er fantastisk på får, og helt naturligt går hun i balance, og en drøm at arbejde med. Der er flere hyrder som gerne ville have overtaget hende som arbejdede hurdehund, men dette er selvfølgelig ikke meningen.... Kiss er Ellens agilityhund, og vores avlstæve, og så kan hende og Ellen hygge sig på får når de har lyst. Men Kiss går ingen steder, og bliver hos Ellen :) Nu hvor der er sat mere ind på agilityen, skal hun lige finde ud af det ikke er meningen hun skal gå i balance på handleren, når hun bliver i tvivl om sin opgave :) Og hver træning de har udvikler de sig ekstremt meget sammen, Kiss er Ellens 3. border collie, men de alle har været helt forskellige fra hinanden! Så Ellen er langsomt i gang med at lærer Kiss at kende, og hvordan de bedst arbejder sammen!

Generelt er Kiss en tænkende type, og en type som ikke brager afsted med hovedet under armen til at starte med, men lærer i starten med hovedet, og sætter fart under vejs...! Der skal ikke mange gentagelser til, før Kiss forstår opgaven, og hun sætter fart fra gang til gang! Kiss har en meget let og naturlig springteknik, og har helt fra sin indlærings periode aldrig haft tendens til at rive pinde! Hun kommer altid flot over, og kan lave de flotteste små buer, dog vil hun gerne helst løbe ;)



Ellen skriver om Kiss:

Kiss er min skønne lille brune pige med sine helt egne meninger. Hun er husets livlige og skøre indslag og er altid glad og lovrende. Der skal gerne ske noget og minimum en gang dagligt tager hun en svingom med sig selv, hvis ikke der er nogen af de gamle der gider underholde hende.
Hun er absolut sin helt egen. Hun elsker at ligge højt oppe på borde eller i vindueskarme.

Agilitymæssigt har vi brugt meget tid på grundtræningen i de første 2 år. Hun er skøn at træne med, er lærenem og har et naturligt drive der med sikkerhed vil gøre hende til en hurtig og dygtig agilityhund. Jeg vil sige at hun har været lidt sværere at arbejde med end Wave var og stadig er. Jeg synes dog hun bliver lettere og lettere for hver dag der går. Men jeg tror aldrig hun bliver pleasende som Wave han er det. 


Hun har bestemt sine egne meninger om hvordan landet skal ligge og så er der tændt godt op under hendes hyrdegen, der kan være udfordrende hvis tingende bliver for svære for hende på agilitybanen, så går hun lidt i hyrd, da det er noget hun kan, og tilbyder det!

Det "negative": Men i virkeligheden mener jeg det slet ikke negativt. Jeg synes faktisk det er fedt at have en hund der ikke er mega-dengse ligesom Wave, det er bare nogle andre udfordringer der skal arbejdes.

Men det der så sker nu hvor hun begynder at få mere rutine og mere grundtræning er at hun kommer mere og mere ind på “linjerne” hvor jeg gerne vil have hende i stedet for at løbe ud i hyrdebuer. Jeg har bare været vant til hunde der var der af sig selv.

Men nu er jeg også begyndt at være opmærksom på hvorfor hun gør det. Det var jeg ikke helt i starten. Og det er jo selvfølgelig mest nærliggende for hende at slå over i sit naturlige instinkt når tingene bliver svære. Men ingen tvivl om at hun er en dame med egne meninger om tingene. Jeg har heller ikke vært så god til at sætte hende på plads. Det fik jeg at vide på kursus hos en tysker på et tidspunkt, at hun var nok typen jeg godt måtte skrue bissen lidt mere på over for - tror han syntes jeg var aaalt for sød, men jeg er jo ligesom vant til hunde der ikke kunne drømme om at gøre andet end det jeg beder dem om. (Og normalt når jeg skælder ud synes andre jeg taler pænt til mine hunde ;P Og hun er typen der godt kan tåle at blive sat på plads og det kan også være nødvendigt...


 >> Men hvem tror på det :P <<
>> Se lige hvor sød jeg er ! <<

Hun er enormt lærenem og tænker utrolig meget. Under indlæring er hun sådan en der gerne vil gøre tingene rigtigt fra starten af - og ja. Det modsiger noget af det andet jeg har skrevet, men sådan er det altså ;)  Så i stedet for at brage af sted og kun gøre det halvt rigtigt første gang, sætter hun hastigheden ned og gør det helt rigtigt fra starten. Feks slalom startede hun nærmest med at gå igennem og kigge op på mig for hver pind. Men hun tog alle 12 pinde korrekt. Og så efterhånden som hun blev mere fortrolig med den satte hun hastigheden mere og mere op. Til at starte med bekymrede det mig helt vildt hver gang vi skulle igang med noget nyt, fordi jeg tænkte, oh shit, hun bliver jo mega langsom. Men fandt hurtigt ud af at hun bare gør det anderledes end jeg er vant til. Og synes egentlig det er meget rart for det viser at hun virkelig tænker og gerne vil forstå hvad jeg vil have hende til. Så på den måde er hun faktisk ret pleasende. 

Hun har været ude og hyrde lidt også. Træneren jeg gik hos sagde at hun har virkelig meget selvtillid og er modig og selvsikker. Det sagde ham tyskeren jeg var på kursus hos i øvrigt også, men sådan har jeg nu også selv opfattet hende på agilitybanen. Bare rart at få det bekræftet fra andre. Hun var på ingen måde bange for at stille sig op mod fårene uanset om de var trængt op i en krog og stampede nok så meget i jorden overfor hende. De skulle bare flytte sig når hun sagde det.... ! :D I øvrigt tænker jeg også på om det hun har hyrdet på ag banen er fordi jeg startede på begge dele samtidig og hun derfor har været tilbøjelig til at blandet det lidt sammen når hun blev usikker på hvad hun skulle ...

Men generelt er hun temmelig selvsikker og kan godt tåle man siger noget til hende og hun vil meget gerne arbejde for en og gøre tingene rigtigt. Men har bestemt også sine egne meninger og skal af og til have at vide hvor skabet skal stå ! I hjemmet er hun super kærlig. Hun er sådan er der altid er der hvor jeg er. Går rundt efter en og ligger helt close op ad en om natten. 


Indtil hun var 1,5 år gammel ca var hun liiidt aktiv i hjemmet og jeg begyndte at blive bange for om hun aldrig ville lære at slappe af. Men det har hun gjort det sidste halve år.  Hun fungerer rigtig godt blandt andre hunde, både tæver og hanner. Også nogen hun aldrig har set før. Hun leger stadig med hvalpe, som om hun selv var en hvalp. 

Hun har bare gennemgående et helt fantastisk temperament !

Og så er hun sådan en temmelig fjollet en med en meget særpræget personlighed. Hun elsker at være oppe. Vil gerne ligge oppe på borde, i vindueskarme osv. Hun er meget smidig - ligger næsten altid på maven med bagbenene helt udstrakt når hun sover (og gerne oven på mig så man vågner med hold i ryggen).  De fleste griner ad hende og synes hun er herlig fordi hun er sådan lidt skør i det ;)


Men som du kan se er hun på en måde lidt det hele. For hun er jo både pleasende og vil egentlig gerne gøre tingene rigtigt. Men alligevel tager hun ind i mellem nogle ture hvor man er nødt til at sætte hende på plads, ellers tager hun over.  Hun er nem med indlæring og også nem at arbejde med, lige indtil hun ind i mellem går i hyrd - så bliver det lidt svært indtil man lige får styr på det.  Hun kan være hård når hun arbejder (specielt på får) men synes også nogen gange hun er en blød hund. Så det kommer meget an på situationen. 

Generelt er hun fantastisk lækker at arbejde med og jeg synes det er fedt at ha en hund der giver lidt mere modspil (det er rart at have en af hver). Men jeg er glad for at hun ikke er den første border collie jeg fik. 

Og lige en sidste ting. Hun er den første border jeg har der rent faktisk passer på sig selv og hvis hun bliver træt når vi træner så går hun over og ligger sig. Hun fortsætter ikke bare indtil hun falder om som de ellers har for vane ;)